Af Leonora Marienlund Klit. I praktik på Den Danske Ambassade i Paris i efterårssemestret 2020.
Du har fundet dit drømmepraktiksted i udlandet – men hvad nu?
De flotte hjemmesider, den store messe, de lede forhåndsaftaler og den frygtede panikdag – det er der ikke meget af, når du søger udlandspraktik.
Min erfaring er i stedet, at når du søger praktik i udlandet, fungerer ansøgningsprocessen mere som et ”normalt” job. Oftest ligger ansøgningsfristerne for ambassader og udenlandske medier langt før den famøse panikdag, og forventningerne til din ansøgning er ikke en toptunet hjemmeside, men mere i retningen af en velformuleret skriftlig ansøgning og et CV.
Jeg tilbragte selv det første halve år af min praktik på den danske ambassade i Frankrig, og ansøgningsprocessen var ret overkommelig. Praktikpladsen blev slået op på ambassadens hjemmeside omtrent to måneder før Store Matchdag, og ansøgningsfristen lå et par uger derefter. Jeg blev så kaldt til samtale, som lå kun få dage efter ansøgningsfristen, og nogle dage senere blev jeg tilbudt pladsen.
Kontakt før ansøgning
Før jeg sendte min ansøgning, ringede jeg til kontaktpersonen fra ambassaden, da jeg havde et spørgsmål om, hvorvidt bachelorstuderende kunne søge pladsen. Men jeg ringede også for at gøre opmærksom på mig selv – generelt er mit indtryk nemlig, at arbejdspladser er glade for at tale med nysgerrige kandidater. Dog skal du holde dig fra at stille åbenlyse spørgsmål, der bliver besvaret direkte i jobopslaget – det gavner ikke dit kandidatur.
Når du skriver din ansøgning, vil jeg først og fremmest råde dig til at holde skarpt øje med formalia. Ansøgning skal selvfølgelig overholde praktikstedes formelle krav, så det er vigtigt at læse jobopslaget grundigt, så du har alle dokumenter o.a. på plads. Min egen ansøgning indeholdt halvanden sides skriftlig ansøgning, mit CV og min karakterudskrift.
Fremhæv journalistiske kompetencer
Min skriftlige ansøgning rettede sig direkte mod de kompetencer og kvalifikationer, som ambassaden efterspurgte i jobopslaget. Jeg prøvede altså at fremhæve de ting, jeg var god til af det, der blev listet op.
Derudover var det vigtigt for mig at henlede deres opmærksomhed på de praktiske kompetencer, vi får fra skolen, da det ikke er alle arbejdspladser, der kender til DMJX og danske journalistuddannelser. Det var også sådan, jeg prøvede at få min ansøgning til at skille sig ud på blandt de klassiske universitetsstuderendes ansøgninger.
Jeg klemte også et afsnit ind om mig selv og mine personlige motivationer for at tage afsted. Og så selvfølgelig lidt om det land, jeg skulle til – at jeg kendte til landets sprog og kultur eksempelvis. Ansøgningen var altså en blanding af en professionel og mere personlig introduktion af mig.
Set i bagklogskabens lys var min ansøgning nok blevet styrket af at vedhæfte en produktion eller to fra skolen. Jeg vil derfor råde jer til at overveje at medsende en produktion, selvom det nok ikke forventes alle steder. Det kunne være, du ligger inde med noget, du er stolt af, eller at opslaget lægger op til noget specifikt.
Vise interesse ved samtalen
Den efterfølgende samtale var en uddybning af min ansøgning. Jeg blev i mere detaljeret grad spurgt ind til det, jeg havde skrevet – og så havde jeg mulighed for at nævne nogle af de ting, jeg ikke fik plads til i ansøgningen. For mig var samtalen også en mulighed for at prøve at vise dem min entusiasme omkring stillingen og give dem et godt førstehåndsindtryk af mig som person. Igen er mit indtryk, at det er godt at have et par spørgsmål om stillingen eller arbejdspladsen i ærmet, da det giver et indtryk af, at du er oprigtigt interesseret i stillingen.
Og her til slut vil jeg bare ønske jer held og lykke i praktiksøgningen! Hvis I har spørgsmål, kan I altid kontakte mig på leonoraklint@gmail.com.
Leonora Marienlund Klint